Galleri / Afghanistan
En amerikansk soldat træner en afghansk soldat i at skyde på Kabul Military Training Center. Nato's strategi for tilbagetrækning i Afghanistan er netop at træne så mange nye afghanske rekrutter som muligt. Der er dog et stort problem med kvaliteten. Færr
En række afghanske fanger, der har siddet fængslet på amerikanernes Bagram Base lidt uden for Kabul, bliver løsladt og overgivet til deres lokalsamfund, der lover at tage vare på dem. De har siddet fængslet mistænkt for terrorisme men uden en rettergang.
Valgdag i Afghanistan. En flok stemmeberettigede kvinder bliver arresteret af politiet for at aflevere falske vælgerkort ved parlamentsvalget 18. september 2010.
Hvert år ved shiamuslimernes højtid Ashura, pisker unge mænd sig selv i gaderne med knive for at vise deres respekt for deres tredje shia-imam Hussain Ibn Alis nedslagtning i Karbala i år 680 efter vor tidsregning.
En flygtningelejr i Kabul, hvor folk fra Helmand-provinsen er flygtet til. Mange af lejrens beboere sympatiserer mere med Taleban end med de internationale styrker.
I basaren i landsbyen Kholm i det nordlige Afghanistan er der en gade, hvor kun kvinderne sælger varer.
Den blå moske i Mazar-e-Sharif hører til Afghanistans mest hellige steder. Den 1. april 2011 demonstrerede afghanere ved moskeen mod koranafbrændingen i USA. Protesterne udviklede sig til det værste angreb på FN siden 2001 med 14 dræbte.



