De Renes Land Kærlighedshistorier fra verdens farligste stat
Udkom august 2009
Jyllands-Postens Forlag
|
Om bogen:
De Renes Land er en gribende og humoristisk beretning om en dansk udenrigsreporters møde med tre stærke pakistanske kvinder og deres kamp for at kunne vælge deres egen tilværelse på trods af samfundets strenge krav.
Den 30-årige Puk Damsgård Andersen bor i Islamabad og har i en årrække orienteret danske tv-seere og avislæsere om situationen i Pakistan, som ikke uden grund kaldes verdens farligste stat. Hun har oplevet terroren på tæt hold og har som den eneste udenlandske journalist sin faste gang i Den Røde Moske, som er centrum for en islamistisk revolution.
|
![]() |
Dette er hendes fortælling om Nadia, den kristne enke, Aliya, den kunstneriske rebel, og Binte Masood, den muslimske koranskolelærer. Den handler om arrangerede ægteskaber og forbudt elskov, om sorgen over at miste sin elskede og om kærligheden til profeten. Men den handler frem for alt om håb – håbet om, at vi som mennesker kan nå hinanden på tværs af religiøse og kulturelle skel.




