Galleri / Pakistan
Oprørte omfavnelser i en lille gade i Rawalpindi nær Islamabad i Pakistan. Kvinden i den blomstrede bluse, Nadia, har netop mistet sin mand Amin i angrebet på den danske ambassade den 2. juni 2008. Han efterlader sig hende og deres lille datter (nederst til venstre)
Den 17. oktober 2007 fløj jeg med oppositionsleder Benazir Bhutto tilbage til Pakistan fra Dubai, hvor hun levede otte år i eksil. Hun ville forsøge at blive landets premierminister for tredje gang, men blev ti uger efter skudt og dræbt i Rawalpindi.
På en tur til det nordlige Pakistan i området Chitral, går jeep'en i stykker. Men det gør ikke så meget. Det er helt i orden at tage sig en pause midt i de chitralske bjerge, der helt unikt har holdt sig fri for militante grupper.
I Chitral by kom jeg forbi disse to herrer, da jeg stoppede for at købe den traditionelle hat, pakol.
I Jalozai-lejren befinder mange tusinde internt fordrevne pakistanere sig. De er bl.a. kommet fra de pakistanske stammeområder og Swat-dalen.



